Ingen varer
Priserne er inklusiv moms
Muldvarpen har specialiseret sig i at leve nede under jorden i trange gange. Det ses let på dens ydre; Kroppen er lang og massiv med en spids snude, og benene er korte og trukket ind til kroppen. Forpoterne er kraftige, de vender udad og bagud, og en sjette finger på forpoten gør dem til ideelle graveredskaber. Muldvarpen er god til at orientere sig, og bruger sin fantastiske lugtesans til at registrere ubudne gæster og fange byttedyr i sine gange. Under sin evige søgen efter mad, producerer muldvarpen mange skud, og dens fantastiske næse og menneskesky natur gør den samtidig rigtig svær at fange. V-Trap kan dog hjælpe dig med at fange denne ubudne ”havearkitekt”.
Se vores video om muldvarpen her .
Muldvarpens gange ligger for det meste mellem 10 og 30 cm nede i jorden, og de mange gange er konstrueret som en stor fælde, som muldvarpen gennemsøger for at spise de byttedyr, der er faldet ned i gangene. Muldvarpens kost står mest på regnorme, men de kan også godt lide insekter, snegle, tusindben samt mus, frøer og firben. Muldvarpen er, desværre for haveejeren, meget aktiv, da den skal spise det halve af sin vægt i døgnet.
Muldvarpen skader ikke dine planter ved at gnave i dem eller spise dem. Den kan dog komme til at skubbe dem op, hvis de står i vejen for en ny gang. Dens gange hjælper til at udlufte jorden, hvilket skaber god muldjord og muldvarpen spiser mange insekter, vi anser som skadedyr.
Muldvarpens territoriale instinkt sikrer, at der maksimum er 1-2 muldvarpe i en almindelig have, for en muldvarp holder andre muldvarpe væk. Hvis en muldvarp dør, kommer nabomuldvarpen hurtigt og overtager det tomme gangsystem – og graver nye gange. Derfor kan man ofte fange flere muldvarpe i træk, hvis man sætter sine fælder i de samme muldvarpeskud.
Muldvarpen bliver især en gene for mange haveejere i oktober-november, når mængden af muldskud eksploderer, og haven pludselig ligner et månelandskab – dette sker, fordi den første frost tvinger muldvarpen til at grave dybere. Alt for mange gange kan underminere haven, så den bliver beskadiget, bulet og grim at se på. Dette resulterer i, at haveejeren må tage et valg – hvem skal leve; muldvarpen eller haven?
Når ”valget” om at bekæmpe muldvarpen er taget, er det ofte de samme bekæmpelsesmetoder der bliver aktuelle – læs mere om dem herunder.
Gift er et ulovligt bekæmpelsesmiddel, hvis ikke man er professionel skadedyrsbekæmper.
Muldvarpeskræmmere og duftkugler er designede til, at skulle irritere muldvarpen, men de virker sjældent. Udstødningsgas er en ineffektivt og inhuman metode, for muldvarpens gange kan fylde et areal mellem et par hundrede kvadratmeter og helt op til flere tusind kvadratmeter. Disse gange har god udluftning, så muldvarpen dør sjældent, men kan i stedet komme til at ligge og lide. De mest effektive fælder er sakse - designet til at dræbe muldvarpen. Mange af de traditionelle sakse er dog svære at placere, og giver kun 50% succesrate i forhold til V-Trap. Duftspor ved nedsætning af fælden bevirker desuden ofte, at muldvarpen holder sig væk, eller skubber jord i fælden så fælden bliver dækket eller udløser sig selv – brug derfor altid handsker ved nedsætning. Sådan dykkes en muldvarpefælde korrekt.
Hvis du vælger at bekæmpe muldvarpen så sørg altid for, at muldvarpen ikke lider unødigt. V-Trap sikrer, at muldvarpen dør med det samme, så græsplænen får lov til at stå flot i endnu en sæson. Læs nogle af de flotte brugeranmeldelser på V-Trap.
V-Trap, fra Vestergaard Products, er en effektiv, kompakt muldvarpesaks med høj fangstrate. Den stærke fjeder og det specielle design sikrer, at muldvarpen dør med det samme – uden at lide. Fælden er lavet i rustfrit stål, og kan bruges igen og igen. Sådan opspænder du V-Trap.
Fælden placeres i muldvarpens gang ned i jorden ved et muldskud. Den ekstremt stærke fjeder afliver muldvarpen hurtigt og effektivt. Anbring de to fælder i hver deres gang med fronten pegende væk fra muldskuddet. Med V-Trap opnår du en træfsikker, effektiv og ikke mindst human løsning på dit muldvarpeproblem. Se V-Trap i vores instruktionsvideo:
Køb din V-Trap muldvarpefælde her:
http://www.vproducts.dk/